Grøntsager

Det er de færreste af de grøntsager, vi i dag dyrker, der har groet vildt i Danmark. Helt almindelige køkkenurter som ærter, kål og selleri er importeret. Vi har bare dyrket dem i så mange år, at vi opfatter dem som danske. Ærterne er fundet helt tilbage i arkæologiske lag fra midt i førromersk jernalder (år 300-200 f.Kr.), mens selleri formodentlig er indført i jernalderens første århundreder efter år 0. 

Vi ved, at vikingerne dyrkede kål, kvan og løg, og i denne periode kommer der i det hele taget en masse nye planter til: koriander for eksempel. I middelalderen bragte munkene over 100 nye haveurter til Danmark, blandt andet salat.

I 1700- og 1800 tallets bondehaver dyrkede man kål, rodfrugter og ærter – ligesom man gjorde gennem middelalderen. Desuden måske lidt tobak, og fra midt i 1800-tallet blev også kartofler almindelige – begge planter kom fra Amerika. Almindelige krydderurter var merian, salvie, kommen, timian, sødskærm, citronmelisse, mynte, rude, malurt og løvstikke. Planterne blev brugt i maden – men også til at farve garn og fordrive utøj og sygdomme.

I løbet af 1800-tallet fulgte haverne på landet udviklingen i resten af samfundet. Gammel tro og overtro blev udskiftet med medicin, der byggede på tidens videnskab, og plantefarverne blev afløst af købte, syntetiske farver. Men havens grøntsager var stadig af afgørende betydning for familiens ernæring, og man dyrkede dem selv indtil 1960erne. Selv om mange havedyrkere begyndte at købe deres frø sidst i 1800tallet, var sorterne stadig lokalt forædlede med stor variation. 

I dag kan man kun købe få sorter i almindelig handel. Af flere grøntsager kan man ikke få fat i mere end en enkelt sort, og mangfoldigheden af farver, smag og konsistens er derfor blevet mindre. Vil man have større variation, må man gå på jagt efter frø og dyrke sine grøntsager selv.  

I 2006 startede man derfor en tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Aktører så forskellige som grøntsagsfirmaer, kommuner og foreninger har dyrket og undersøgt gamle sorter for at se, hvordan de kan bruges og bevares. En del af de grøntsagssorter, vi beskriver her, stammer fra disse demonstrationsforsøg. Nogle af sorterne ser så lovende ud, at der allerede er sat en plante- eller frøproduktion i gang. Andre kunne måske være interessante at begynde at dyrke. 

Her kan du læse mere