Plantebeskrivelse

Havebønne er en enårig plante med trekoblede blade, der har akselbladlignende dannelser ved grunden af småbladene.

Inden for begge grupper er en stor variation i blomstens farve, bælge, frøets form og farve. Planten er selvbestøvende, hvilket gør den nem at tage frø af til formering.

Havebønne - undergrupper

Buskbønne

Lav og buskformet

Stangbønne

Høj og slyngende.

Litteratur om havebønner

Dyrkning af bønner

Havebønner er varmekrævende og sås i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.

Et godt dyrkningstrick er at lægge frøene i en let fugtig klud, så de ikke suger vandet så hurtigt, at de får vandopsugningschok og rådner. Når man kan se spiren efter nogle dage, sås de direkte i bedet eller dyrkes i potter, til de første blade har fået lidt størrelse. Har man mange snegle, forhøjer det succesraten betragteligt, hvis man lader planten gro i potter det første stykke tid.

Vand jorden igennem, før du sår, og vand aldrig dine bønner med iskoldt vand. Hvis bønnerne sås i en række, skal der være 7-8 cm mellem frøene og en rækkeafstand på 40 cm. Sådybden er 3-5 cm. Høje bønner har brug for grene eller et stativ at klatre opad. En mulighed er at sætte 6 lange pinde i jorden og samle dem i toppen som en wigwam, inden du begynder at så. Læg 2 bønner ved hver pind. Buskbønner behøver ikke opbinding.

Dæk gerne jorden rundt om planterne med f.eks. græsafklip for at holde på fugtigheden og beskyt de nyspirede planter mod sultne fugle ved at lægge ris over bedet. 

Bønneplanten binder - ligesom andre bælgplanter - kvælstof fra luften i symbiose med en bakterie i jorden. Bakterien lever frit i jorden og er parat til at samarbejde med bønneplanterne, når de sås. Derfor skal de ikke tilføres kvælstofrig gødning, mens de vokser. Bønneblade, stængler mm., som efterlades i bedet, gøder også jorden for den afgrøde, der dyrkes efter. Dyrk ikke bønner i samme bed næste år men vent 4-5 år for at undgå at opformere skadedyr og sygdomme.

Tag selv frø til næste år
Alle bønner er selvbestøvede og derfor nemme at tage frø af, da de normalt ikke krydser med andre sorter. Men det er altid en god idé at holde afstand mellem bønnesorter i haven, hvis man gerne vil tage frø af dem til næste år. Vi anbefaler 2-3 m.

Lad bælgen hænge på planten, til den er helt tør. Hvis vejret bliver for efterårsagtigt, før bælgene er helt tørre, kan man trækkes hele planten op og hænge den med roden opad et tørt, luftigt sted for at modne bønnerne.

Pil bønnerne ud af bælgen og lad dem tørre helt indendørs, helst uden for meget lys. Frys gerne de helt tørre frø i 24-36 timer i en papirspose for at komme af med eventuelle skadedyr. (Sådan vurderer du, om bønnefrø er tørre nok: A) Hvis man kan mærke dem med en god fingernegl, er de ikke tørre. Hvis man ikke kan, er de tørre. B) Hvis man kan træde på dem, uden at de går i stykker, er de tørre. Og hvis man har dem på glas, og der ikke kommer kondensvand, når man stiller glasset frem fra et koldt lager ind i varmen, er de tørre.)

Opbevar bønnerne i en tætsluttende beholder, mørkt, tørt og køligt.

Forsøg

Foreningen Frøsamlerne har igennem årene modtaget bønner af danske landracer , og familiearvesorter. Disse bønner fra private samlinger har foreningen vedligeholdt ved at dyrke dem og løbende leveret til NordGen i takt med, at materialet blev opformeret.

I perioden 2012-2015 fik Foreningen Frøsamlerne støtte til at afprøve 6 sorter af bønner i projektet “Genopdagelse af gamle danske bælgplanter - dyrkningsmæssigt og kulinarisk” og i det opfølgende projekt, ”Undersøgelser og formidling af ernæringsmæssige og kulinariske kvaliteter hos gamle danske bælgfrugter”. Begge projekter var en del af tilskudsordningen til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Listen over de sorter, der skulle afprøves, blev udarbejdet sammen med NordGen. NordGen anbefalede at medtage de lave buskbønner ’Hundrede for én’ og ’Carmencita’, der er gamle Ohlsens Enke cultivarer.
De øvrige 4 sorter havde Frøsamlerne selv i deres samling af arvesorter og landracer.

I Foreningen Frøsamlerne mener man, at der er gode grunde til, at mange af sorterne fra afprøvningen har været dyrket og vedligeholdt i familier i over 100 år.  Mange af bønnesorterne har en delikat kødagtig smag og konsistens, og flere har desuden et højere indhold af næringsstoffer end andre bælgfrugter, for eksempel gule ærter, kikærter, linser og brune og hvide bønner. Foreningen Frøsamlerne anbefaler derfor, at en dansk produktion af flere af afprøvningens bønnesorter bliver sat i gang, blandt andet de følgende sorter.