Historie
Prinsessebønnen nævnes første gang omkring 1900 af Lærer Grønvald-Fynbo, Vammen pr. Viborg, i 1. oplag af hans lille bog "Praktisk havebog for danske hjem - med et tillæg om grønt- og frugtretter af Fru Laura Buxbom". I afsnittet ”Krybbønner" skriver Grønvald-Fynbo, at "prinsessebønnen er Brun af Farve og meget haardfør, hvorfor den kan lægges meget tidligt og derved give tidlig Høst.
Fru Buxbom tilføjer i sin del af bogen, at ”den egner sig udmærket til Saltning."
I "Landøkonomisk Køkkenhavedrift", udgivet af Hjørring Amts Havebrugsudvalg i 1928, er Prinsessebønnen "den eneste herkendte sort af ærtebønne eller brun bønne, hvis frø benyttes i moden tilstand".
"Landbohaven", 1944, nævner Prinsessebønnen som en dansk pendant til den udmærkede svenske bønne Stella, og i "Køkkenurter" fra samme tid skriver man, at Prinsessebønnen er "den bedst egnede til Kogning" og dyrkes og tørres som gule ærter.
Foreningen Frøsamlerne har fået prinsessebønnen af en familie ved Mariager, der har været vegetarer i flere slægtsled og har dyrket den i mange år. Lægen Mikkel Hindhede undersøgte blandt andet denne families kostvaner og sundhed i forbindelse med sin forskning i menneskets proteinbehov med udgangspunkt i en vegetarisk levevis.
Vi kan følge bønnens historie ca. 100 år tilbage, til Kvong i Vestjylland, og vi har grund til at tro, at det er den samme sort som den, der beskrives i havebøgerne.
Om den oprindeligt kom fra Sverige eller evt. fra Holland, ved vi dog ikke.
Prinsessebønner 'Apollo' og 'Stella' er kendt fra Sverige. Om 'Stella' skrives det: "De modne bønner er brun af farve og meget hårdfør, hvorfor den kan lægges meget tidligt og derved give tidlig Høst."
’Prinsessebønne fra Mariager’ er indleveret af Foreningen Frøsamlerne til NordGen som led i nedenstående forsøg og har accessionsnr. NGB 20128.