Grøntsager
- Ært
- Havebønne
- Havekål
- Kålroe
  - 'Wilhelmsburger'
  - 'Magres Pajbjerg'
- Majroe

Kålroe Brassica napus ssp. rapifera (Metzg)

'Wilhelmsburger'

Plantebeskrivelse

Kålroe af sorten 'Wilhelmsburger' er ikke en landrace. Planten danner en forstørret rod, der spises. Roden er rund og kan blive 6 - 10 cm i diameter. Den er tofarvet, grøn foroven og hvid forneden. Rodens indre farve er gul, og smagen er skarp. Udviklingstiden er 73 - 93 dage. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Note: Sorten 'Wilhelmsburger' er en handelssort. Stammen 'Øtofte' var ejet af Danske Landboforeningers Frøforsyning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Accessionen NGB 13798 i NordGen af 'Wilhelmsburger' stammer fra den russiske genbank, Vavilov Research Institute (VIR).

'Wilhelmsburger' har en matgrøn nakke.
De fleste sorter af kålroer blev i nedennævnte forsøg (2008-11) angrebet af meldug i mild grad. Det tidligste angreb blev set i Wilhelmsburgerstammerne. Til gengæld var Wilhelmsburger blandt de mindst angrebne af kålfluer.

Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn

Historie

Stammen 'Øtofte' af sorten Wilhelmsburger har været afprøvet i 1920-23 af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur:
Wilhelmsburger, Øtofte. Ejer: Danske Landboforeningers Frøforsyning og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.
Stammen er ligeledes meget modstandsdygtig mod Kaalbroksvamp og gav 67 hkg Tørstof pr. ha. I Hovedforsøgene blev Stammen Nr. 8, men Udbyttet varierede meget fra Aar til Aar, idet Toppen blev mindre ødelagt af Kaallus i 1921, og Stammen gav 4 Gange saa mange Stokroer i 1923 som de 1. Kl. Stammer. Roeudbyttet er under Middel, men Tørstofindholdet ret højt. Roen er grønhovedet, meget grenet og fastsiddende i Jorden. Kugleform er overvejende, Roen hyppig lidt fladtrykt, sjældnere tilspidset mod Rodenden. Toppen er lille og udbredt med grønne Stilke.

Accessionen NGB 13798 i NordGen af Wilhelmsburger stammer fra den russiske genbank, Vavilov Research Institute (VIR).

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske kålroesorter i årene 2008-11.

Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer.

Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Frilandsmuseet og i Den Økologiske Have.

I samarbejde med kokke fra Kokkelandsholdet, det historiske køkken på Dansk Landbrugsmuseum og Slow Food vurderedes smagen af kålroer, og man arbejdede med nye måder at anvende kålroen på.

Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

De 21 gamle danske kålroesorter kom fra NordGen:
Bangholm Hinderupgaard, Bangholm Hunsballe, Bangholm Pajbjerg Regent, Bangholm Pajbjerg Sahna, Bangholm Wiboltt, Bangholm Wilby Øtofte, Dalo Trifolium, Dima Trifolium, Dæhnfeldt, Fama Dæhnfeldt, Helenor, Magres Pajbjerg,
Record Tashupgaard, Ruta Øtofte, Sator Øtofte, Wilby Øtofte, Wilhelmsburger, Wilhelmsburger Daeno, Wilhelmsburger Danila, Wilhelmsburger Reform, Wilhelmsburger Trifolium, Wilhelmsburger Øtofte

Her udover deltog den nutidige sort Helenor. De fleste gamle sorter klarede sig godt i forsøgene, hvad angår udbytte og kvalitet.

Dyrkning

Alle gamle sorter af kålroe har vist sig nemme at dyrke og holder sig godt gennem vinteren.

Kan dyrkes på de fleste jorde.

Frøet sås cirka midt i maj i 1,5 til 2 cm’s dybde. Man kan også forkultivere og plante ud helt frem til starten af juli måned. Der sås cirka 5 uger før udplantning.

Planteafstanden kan f.eks. være 15 cm i rækken og 50 cm mellem rækkerne eller 20 cm i rækken og 35 cm mellem rækkerne.

Gødningsbehovet er middelhøjt.

Sørg for et ordentligt sædskifte, hvis problemer med kålbrok skal undgås.

Kålfluen elsker også kålroer, og dækning med insektnet kan derfor være nødvendig. Kan dyrkes på de fleste jorde.

Frøet sås cirka midt i maj i 1,5 til 2 cm’s dybde. Man kan også forkultivere og plante ud helt frem til starten af juli måned. Der sås cirka 5 uger før udplantning.

Planteafstanden kan f.eks. være 15 cm i rækken og 50 cm mellem rækkerne eller 20 cm i rækken og 35 cm mellem rækkerne.

Gødningsbehovet er middelhøjt.

Sørg for et ordentligt sædskifte, hvis problemer med kålbrok skal undgås.

De fleste sorter blev angrebet af meldug i mild grad. Det tidligste angreb blev set i Wilhelmsburgersorterne. Til gengæld var Wilhelmsburger blandt de mindst angrebne af kålfluer, men dækning med insektnet kan være nødvendigt.

Anvendelse

I moderne dyrkningsforsøg har gamle danske kålroesorter overrasket med deres anvendelighed.

Ved et Åbent-Hus arrangement i Årslev blev Wilhelmsburger vurderet til at være den sprødeste men også stærkere i smagen sammenlignet med fire andre sorter, hvor Helenor (den moderne sort) og Magres Pajbjerg var de mest milde.

Litteratur

Folk og flora: Dansk etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om kålroe.

Forsøg med forskellig optagningstid for foderbeder og kålroer af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur (1951). Udgivet af Statens Plantepatogene Forsøg 471. meddelelse. 4. oktober 1951.

Forsøg med Stammer af Kaalroe 1920—1923, udgivet af Statens forsøgsvirksomhed i Plantekultur. 127. Meddelelse. 26. August 1926.

Gamle danske sorter af kålroe af Jørn Nygaard Sørensen og Gitte K. Bjørn (2010). Frugt & Grønt 9(6), 270-272.

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet af Jørn Nygaard Sørensen& Gitte Kjeldsen Bjørn (2010). DJF-Årslev, Aarhus Universitet

Gammel kålroesort genopdages af Gitte K. Bjørn, Institut for Havebrugsproduktion, DJF, Årslev (2010). Praktisk Økologi, 1/2010.

Få fat i frø

'Wilhelmsburger' findes som accession i NordGen, NGB 13798.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.