Forsøg
Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov og Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, udførte man forsøg med gamle danske majroesorter i årene 2011-12. Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning. og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer. Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
De gamle danske haveroer kom fra NordGen, og ud af de 36, der var med i forsøgene, blev fem sorter udvalgt som gode sorter. Der er lagt vægt på sundhed, dyrkningsegenskaber, variation i udseende, smag og kulturhistorie ved udvælgelse af sorterne:
Majroe: ’Early Purple Top Globe Rosita’ NGB11988, ’Vertus Marteu Lemato’ NGB1923’, Petrowsky Vangede’ NGB2401, ’Snebold’ NGB11161.
Høstroe: ’Bortfelder’ (navn på accessionen mangler).
Der blev udført smagstest:
Vertus Marteu Lemato’ var den sort flest syntes om (37% af de adspurgte) efterfulgt af ’Snebold’ med næstflest stemmer (28%). De sidste 3 sorter (Petrowsky Vangede, Early Purple Top Globe Rosita og Bortfelder) var ikke så populære.
Sorterne blev smagt rå, hvorfor det var de mest milde sorter der fik flest stemmer. De fleste majroer har en stærk og gennemtrængende smag, som mange synes er for kraftig, når majroerne spises rå. Smagen er ofte radise- eller roe smag.
’Bortfelder’ er en gammel sort der indgår i mange historiske opskrifter og denne er bedre tilberedt end rå. Det samme gør sig gældende for Petrowsky Vangede og Early Purple Top Globe Rosita, da disse sorter er kraftige i smagen.