Grøntsager
- Ært
- Havebønne
- Havekål
  - Bladkål
  - Hovedkål
  - Blomsterkål
    - Blomkål, 'Grandessa'
  - Stængelknold-kål
  - Rosenkål
- Kålroe
- Majroe

Havekål Brassica oleracea L.

Blomkål, 'Grandessa'

Plantebeskrivelse

Blomkål, 'Grandessa' er ikke en landrace. Sorten tilhører gruppen af blomsterkål, der vokser som en langstrakt ikke-forgrenet stængel med endestillede eller sidestillede tætte hoveder dannet af fortykkede, spiselige stængler eller blomsteranlæg. Bladene er mørkegrønne. Den danner hoved og hovedet er fladrundt med en fast struktur. Smagen er sød. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Noter: Grandessa er en handelssort, der blev lanceret i 1961 af L. Dæhnfeldt A/S.

Tidlig sort, høstperiode lang, 20 dage i 2014, dog kun 11 dage i 2015.
Anbefales til tidlig produktion af små blomkålshoveder.

Bladdækning af hovedet ved høst varierede og lå mellem 30 og 50%, med tendens til lav dæknings procent i det tidlige hold. På trods af den til tider begrænsede dækning, havde sorten 88 % brugbare hoveder i det tidlige hold i 2014 og hele 97% brugbare hoveder i 2015.

I begge dyrkningsår havde ’Grandessa’ flere brugbare hoveder end målesorten ’Adelanto’ (68% brugbare i 2014 og 92% brugbare i 2015). Sorten havde middel kraftig til kraftig bladvækst og meget god evne til at dække jorden, hvorfor den vil være god til at udkonkurrere ukrudt. Desuden var sorten sund.

Blomkålshovederne af ’Grandessa’ var dog i begge dyrkningsår betydelig mindre end målesorten ’Adelanto F1’.

Historie

Blomkålens historie går årtusinder tilbage. Den dyrkedes i Ægypten, Syrien og Tyrkiet og blev indført i Spanien i det 12. århundrede. Herfra vandrede den nordpå gennem Europa.

Dyrkning i større stil fandt sted i Norditalien fra midten af 1500-tallet, og i det følgende århundrede kom den nord for Alperne. Den omtales første gang i Danmark i midten af det 15. århundrede.

I det meste af 1600-tallet var den blomkål, der blev dyrket i Europa, af frø fra Italien. Således også i Danmark, hvor Otto Sperling i 1640'erne bestilte blomkålsfrø i Italien til den kongelige have ved Rosenborg. Holland og Frankrig blev fra slutningen af 1600-tallet førende i blomkålsdyrkning, og da det franske køkken på samme tid blev toneangivende, bredte brugen af blomkål sig.

I Danmark optræder blomkål første gang i En højfornemme Madames Kogebog fra 1703, men gennembruddet kom først i anden halvdel af 1700-tallet. Mansas havebog fra 1787 nævner ’tidlig’ og ’sildig’ blomkål. På det tidspunkt var det udelukkende i den højere kogekunst, man brugte den smukke blomkål, og den dyrkedes alene i herregårdshaverne.
Først fra 1800-tallet har den været almindeligt dyrket i Danmark.

'Grandessa' (Hunderup) har været afprøvet i 1965-67 og er godkendt efter prøvedyrkning af Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter i 1968:

Lb. nr. 105. Grandessa, Hunderup P 61, P 67.
Ejer: A/S L. Dæhnfeldt, Odense.
Er en særdeles ensartet, meget kraftig blomkål med meget store, meget faste og meget fyldige hoveder. Dækevnen er god.
Den er middeltidlig til ret sen og har givet et særdeles stort udbytte af god kvalitet. Er tillige anerkendt til efterarsbrug til udplantning omkring 1. juli som P 61.

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet udførte man forsøg med gamle danske blomkålssorter i 2014 og 15. Formålet med forsøget var at se, om nogle af blomkålssorterne var velegnede til moderne økologisk dyrkning. Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Samtlige gamle danske sorter af blomkål, der fandtes i NordGens samling og ikke var F1-hybrider, indgik i forsøgene – i alt 33. Til sammenligning dyrkede man de moderne hybridsorter ’Adelanto F1’ (tidlig) og ’Chambord F1’ (middeltidlig og højsommer).

Ved hjælp af oplysninger om sorterne fra gamle frøkataloger blev de delt i tre hold: tidligt (plantet medio april), middeltidligt (plantet ultimo maj) og højsommer (plantet medio juni). Såning var fire uger før udplantningsdatoen. Nogle af sorterne indgik i flere af holdene.

Kålene blev dækket af insektnet, gødsket med gødning godkendt til økologisk drift og vandet efter behov. Sommeren 2014 var meget varm. I 2015 dyrkede man kun et tidligt hold.

Resultater 2014:
Efter høst blev blomkålen delt i fejlfri hoveder, hoveder med små, ubetydelige fejl og hoveder med store fejl.

Tidligt hold
I alt 17 gamle sorter indgik i denne gruppe. Generelt var der mange frasorterede hoveder. Således havde den moderne sammenligningssort ’Adelanto F1’ kun 68 % brugbare hoveder dette år. Mange af hovederne på de gamle sorter var alt for små.

Middeltidligt hold
I alt 22 gamle sorter indgik i denne gruppe. Målesorten ’Chambord F1’ havde 97 % brugbare hoveder, og ingen af de gamle sorter kom i nærheden af dette.

Højsommerhold
I alt 18 sorter indgik i denne gruppe, og de blev ligeledes sammenlignet med ’Chambord F1’. Det gik ikke ret godt for de gamle sorter på dette hold. Der var fra 0 – 45 % brugbare hoveder ved høst. Målesorten ’Chambord F1’ havde til sammenligning 97 % brugbare hoveder.

2014 var en meget varm sommer med både tørke og kraftige regnbyger. Under disse omstændigheder klarede de gamle danske sorter sig ikke særlig godt i forhold til de moderne F1-hybrider.

Resultater 2015:
Forsøget blev gentaget i 2015 med bedre succes, dog kun med et tidligt hold. 10 gamle danske sorter klarede sig på niveau med eller bedre med den kommercielle sort ’Adelanto F1’. Men som i 2014 var blomkålshovederne dog noget mindre end hos den kommercielle sort.
Efterfølgende blev nedenstående sorter anbefalet som dyrkningsegnede. Der er især tale om sorter, der er egnet til tidlig produktion. De nævnte sorters blomkålshoveder var dog betydeligt mindre end hos den nutidige sort ’Adelanto F1’.

Dyrkning

Da blomkål udvikler sig bedst i et fugtigt og ikke for varmt klima, trives den godt i lande med et mildt kystklima. I Danmark lykkes den bedst i forsommer- og efterårsmånederne – højsommeren er ofte for varm og tør. Af samme grund har der traditionelt været mange sorter, hvoraf nogle var særligt egnede til ’tidlig’ og nogle til ’sildig’ dyrkning.

Blomkål regnes for den sværeste kål at dyrke. Den stiller store krav til temperatur, luftfugtighed, gødskning og vanding. Derfor var blomkål tidligere en vigtig handelsvare for danske gartnerier. Har man en lun have og et drivhus, kan man høste blomkål af forskellige sorter fra juni og langt ind i efteråret.

Anvendelse

Danske handelsgartnere begyndte at dyrke blomkål i stor stil i slutningen af 1800-tallet. De avlede på frø fra blandt andet Erfurt og frembragte sorter, der blev meget fine under danske forhold. Blomkålen blev populær men var stadig en fin grønsag, forbeholdt søndagsmiddagen og gæstebud.

I mellemkrigstiden steg forbruget af blomkål markant med blandt andet blomkålssuppe som forret og det hele blomkålshoved, der akkompagnerede fadet med hamburgerryg.

Under anden verdenskrig havde man 'kødløse dage'. Her fik blomkålen sin særlige plads i blomkålsgratinen, bagt i den særligt ressourcebesparende gasbageform.

Blomkål er nu blevet en hverdagsvare, der fås hele året. Sommerens danske frilands-blomkål har dog stadig, ifølge Else-Marie Boyhus, en markant bedre kvalitet end den lidt vamle sødme, som forekommer i blomkål dyrket under varmere himmelstrøg.

Blomkål bruges på mange forskellige måder - oftest kogt, men fra slutningen af 1970'erne - hvor salatbordene holdt deres indtog - spises den også rå.

Litteratur

Blomkål og broccoli af Else-Marie Boyhus i Smag & Behag 8-2007. Fra Historiskmad.dk

Folk og flora: Dansk Etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om havekål.

Gamle danske blomkålssorter - er de værd at dyrke? (2015) af Lars Henrik Jacobsen, Institut for Fødevarer - Differentierede og biofunktionelle fødevarer, Årslev i Praktisk Økologi nr. 4/2015, side 20-23.

Stammeforsøg med overvintrede blomkål til friland 1965-1967 af Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter (1968). 834. meddelelse, 70. årgang, 29. februar 1968. Udgivet af Statens Planteavlsudvalg.

Få fat i frø

'Grandessa' findes som accession i NordGen, NGB 1816.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.