Historie
Blomkålens historie går årtusinder tilbage. Den dyrkedes i Ægypten, Syrien og Tyrkiet og blev indført i Spanien i det 12. århundrede. Herfra vandrede den nordpå gennem Europa.
Dyrkning i større stil fandt sted i Norditalien fra midten af 1500-tallet, og i det følgende århundrede kom den nord for Alperne. Den omtales første gang i Danmark i midten af det 15. århundrede.
I det meste af 1600-tallet var den blomkål, der blev dyrket i Europa, af frø fra Italien. Således også i Danmark, hvor Otto Sperling i 1640'erne bestilte blomkålsfrø i Italien til den kongelige have ved Rosenborg. Holland og Frankrig blev fra slutningen af 1600-tallet førende i blomkålsdyrkning, og da det franske køkken på samme tid blev toneangivende, bredte brugen af blomkål sig.
I Danmark optræder blomkål første gang i En højfornemme Madames Kogebog fra 1703, men gennembruddet kom først i anden halvdel af 1700-tallet. Mansas havebog fra 1787 nævner ’tidlig’ og ’sildig’ blomkål. På det tidspunkt var det udelukkende i den højere kogekunst, man brugte den smukke blomkål, og den dyrkedes alene i herregårdshaverne.
Først fra 1800-tallet har den været almindeligt dyrket i Danmark.
'Grandessa' (Hunderup) har været afprøvet i 1965-67 og er godkendt efter prøvedyrkning af Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter i 1968:
Lb. nr. 105. Grandessa, Hunderup P 61, P 67.
Ejer: A/S L. Dæhnfeldt, Odense.
Er en særdeles ensartet, meget kraftig blomkål med meget store, meget faste og meget fyldige hoveder. Dækevnen er god.
Den er middeltidlig til ret sen og har givet et særdeles stort udbytte af god kvalitet. Er tillige anerkendt til efterarsbrug til udplantning omkring 1. juli som P 61.