Bladkål
Betragtes som den mest oprindelige form med blade, der vokser i en roset uden ret meget forgrening. Gruppen rummer for eksempel grønkål, pyntekål og fodermarvkål.
Bladkålen stammer oprindeligt fra Middelhavet og har været kendt i både det antikke Grækenland og i Romerriget, hvor man dyrkede glatbladede og krusede former. Der vokser et antal vilde kålarter i områderne, og det antages derfor at man først har spist de vilde planter og senere taget dem i dyrkning.
Den romerske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre nævner en type ”sabellica”, som i dag er den botaniske betegnelse for grønkål.
I Danmark ved vi, at vikingerne dyrkede kål – formodentlig en mere glatbladet bladkål end vore dages grønkål.