Havekål Brassica oleracea L.

Glaskål 'Karlek'

Plantebeskrivelse

Glaskål 'Karlek' er ikke en landrace. Sorten tilhører gruppen af stængelknold-kål, der vokser som en langstrakt eller opsvulmet bladbærende stængel (stængelknold), der kan spises. Bladene er grønne. Den danner ikke hoved. Smagen er sød. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Noter: Glaskålen 'Karlek' er en handelssort, der blev lanceret af J E Ohlsens Enke A/S.

Den gamle violette sort 'Karlek' ser meget lovende ud til miljøvenlig produktion.

Historie

I Sverige har man dyrket glaskål, der også kaldes knudekål, siden 1700-tallet. I Danmark kendes ordet knudekål i 1786.

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske glaskålssorter i årene 2010-11.

Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer. Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Frilandsmuseet og i Den Økologiske Have.

Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Der er kun 3 gamle danske sorter af glaskål i NordGen, som alle blev afprøvet: de grønne 'Wiener Hvid Todon' og 'Fekara' og den violette 'Karlek'. I 2011 blev der desuden dyrket en nutidig, kommerciel hybridsort (Kolibri F1) til sammenligning.

Ved høst bedømte man udbytte og kvalitet, og årsager til kvalitetsfejl blev registreret. Alle sorterne klarede sig godt i forsøget, idet procenten af brugbare planter lå højt (86-92 %). »Brugbare planter« er planter med knolde, der er fejlfri eller kun har ubetydelige revner eller mindre skurvpletter.

Den violette ’Karlek’ anbefales særligt.

’Karlek’ NGB11878
Den gamle sort 'Karlek' ser meget lovende ud til miljøvenlig produktion. Udbyttet af brugbare knolde var på højde med den kommercielle sort 'Kolibri F1' i 2011.

'Karlek' havde som den eneste af sorterne ingen problemer med træethed i begge dyrkningsår, hvilket er en stor fordel. Skal man anvende glaskålen i rå tilstand, må den ikke være »træet«. Er knolden træet, vil den føles ubehageligt ru og stikke på tungen, og den ellers gode smagsoplevelse ødelægges. Træethed er derfor nok den vigtigste kvalitetsegenskab i glaskål. Hvis glaskålen skæres ud, vil man kunne se træethed som små fibre, der stikker ud fra overfladen. Der er meget stor forskel på sorternes tendens, hvad angår denne egenskab. Alle øvrige sorter havde indvendig træethed. Det ser ud til, at problemet er størst for de to grønne sorter 'Wiener Hvid Todon' og 'Fekara'. Også i den nutidige sort 'Kolibri F1' var der problemer med træethed. Bemærk også, at denne egenskab sandsynligvis er påvirket af dyrkningsbetingelserne, da der for de to grønne sorter er meget stor forskel på, hvor træede knoldene var i 2010 og 2011.

Dyrkning

Planten er meget nøjsom og trives på de fleste jorder. Lerholdig, dybmuldet og næringsrig jord er dog bedst.

Planterne kan tiltrækkes i bænk eller drivhus. Der sås ca. 5-6 uger før udplantning. Der kan sås fra tidligt forår til ca.1.juni. Planteafstanden skal være ca. 20 cm i rækken med 50 cm mellem rækkerne. Planterne kan med fordel dækkes med insektnet for at undgå problemer med kålfluer og kålsommerfugle.

Det er vigtigt med et ordenligt sædskifte, så problemer med kålbrok undgås - dvs. mindst 5 år mellem korsblomstrede afgrøder.

Den gamle sort 'Karlek' ser meget lovende ud til miljøvenlig produktion. Udbyttet af brugbare knolde var på højde med den kommercielle sort 'Kolibri F1' i 2011.

'Karlek' havde som den eneste af sorterne ingen problemer med træethed i begge dyrkningsår, hvilket er en stor fordel. Skal man anvende glaskålen i rå tilstand, må den ikke være »træet«. Er knolden træet, vil den føles ubehageligt ru og stikke på tungen, og den ellers gode smagsoplevelse ødelægges. Træethed er derfor nok den vigtigste kvalitetsegenskab i glaskål. Hvis glaskålen skæres ud, vil man kunne se træethed som små fibre, der stikker ud fra overfladen. Der er meget stor forskel på sorternes tendens, hvad angår denne egenskab. Alle øvrige sorter havde indvendig træethed. Det ser ud til, at problemet er størst for de to grønne sorter 'Wiener Hvid Todon' og 'Fekara'. Også i den nutidige sort 'Kolibri F1' var der problemer med træethed. Bemærk også, at denne egenskab sandsynligvis er påvirket af dyrkningsbetingelserne, da der for de to grønne sorter er meget stor forskel på, hvor træede knoldene var i 2010 og 2011.

Anvendelse

Traditionelt er glaskål blevet kogt til suppe eller brugt i gratin.
I det moderne køkken er den også populær rå, for eksempel blandet med rygeost eller creme fraiche.

Litteratur

Gammel glaskålsort bør dyrkes igen (2012) af Lars Jacobsen og Gitte K. Bjørn i Praktisk økologi nr. 2, 2012, side 18-19.

Køkkenhaven: Den grønne arv af Lena Israelsson (2002). Christian Ejlers.

Opskrifter

Se historiske opskrifter her.

Få fat i frø

'Karlek' findes som accession i NordGen, NGB 11878.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.

www.growingdiversity.info bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. www.growingdiversity.info bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på www.growingdiversity.info her--