Grøntsager
- Ært
- Havebønne
- Havekål
  - Bladkål
    - Grønkål, 'Halvhøj Kruset Bona'
    - Grønkål, 'Halvhøj Kruset Konserva'
    - Grønkål, 'Halvhøj Ekstra Moskruset Tiara'
  - Hovedkål
  - Blomsterkål
  - Stængelknold-kål
  - Rosenkål
- Kålroe
- Majroe

Havekål Brassica oleracea L.

Grønkål, ’Halvhøj Kruset Konserva'

Plantebeskrivelse

Grønkål, ’Halvhøj Kruset Konserva' er ikke en landrace. Sorten tilhører gruppen af bladkål, der vokser som en kort, ikke-forgrenet stængel, der har spiselige bladrosetter. Bladene er mørkegrønne. Den danner ikke hoved. Smagen er bitter. Den blomstrer i andet dyrkningsår, og blomsterne er gule.

Noter: 'Halvjøj Kruset Konserva' er en handelssort, lanceret i 1970 af L. Dæhnfeldt A/S.

Sorten har velkrusede, mørkegrønne blade og opret, middelhøj stok (49 cm). Halvhøj kruset Konserva har tendens til flertoppethed. Sorten klarede sig godt i begge dyrkningsår med højt udbytte, begrænset angreb af tipburn og 100% brugbare planter, selvom kun få var helt fejlfri. Sorten er på niveau med den kommercielle sort ’Reflex’ i de nævnte egenskaber.

Historie

Fra middelalderen og frem til 1600-tallet var det først og fremmest grønkål, man dyrkede i Nordeuropa og Danmark da den er meget vinterhårdfør her.

Grønkålen har spillet en vigtig rolle for vores ernæring i Danmark. Den gav et vigtigt tilskud til kosten af c-vitamin, karotin, B1-vitamin, kalk og protein.
Og så kan den tåle frost. Man kunne have frisk grønkål langt ind i vinteren, og selv til påske var der lidt næring og vitaminer at høste i kålgården. Derfor sagde man
Hvor grønkål går ind
Ej høres doktorens trin

Kålen gav også anledning til meget overtro. Mange steder var det for eksempel almindeligt at tage varsler af kålen, idet planter med hvide, brogede eller på anden måde usædvanlige blade varslede ulykke eller dødsfald.

Stammen 'Hunderup' af denne sort har været afprøvet i 1968-70 og er godkendt som både eneafgrøde og anden afgrøde:

Lb. nr. 65. 'Halvhøj kruset',' Konserva', Hunderup
P 70. Ejer: A/S L. Dæhnfeldt, Odense.
Er en særdeles ensartet grønkål med middelhøj stok og velkrusede, mørkgrønne blade. Den er ensartet i stokhøjde og sund, når den høstes rettidigt.
Den har givet et middelstort til stort udbytte ved tidlig og middeltidlig høst. Er også anerkendt til brug som 2. afgrøde.

Lb. nr. 84. 'Halvhøj kruset', 'Konserva, Hunderup
P 70. Ejer: A/S L. Dæhnfeldt, Odense.
Er den samme som nr. 65 i eneafgrøde. I anden afgrøde er stokken middelhøj. Den har givet et stort udbytte af god kvalitet. Er velegnet til såvel alm. brug som til industribrug. Også i anden afgrøde er bladfarven god.

Forsøg

Ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, AgroTech i Høje Taastrup og virksomheden ’Aarstiderne’ i Barritskov udførte man forsøg med gamle danske grønkålssorter i årene 2009-11.
Formålet var at undersøge: a) Om der er gamle sorter der er velegnede til nutidig miljøvenlig dyrkning og b) Om der er gamle sorter, der vil være velegnede som råvarer til nutidige fødevarer. Sorterne blev desuden demonstreret på Dansk Landbrugsmuseum, Frilandsmuseet og i Den Økologiske Have.
Forsøgene var en del af ”Tilskudsordning til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af danske spiseplanter” i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hele NordGens samling af danske sorter blev afprøvet imod en nutidig sort: Reflex F1. Planterne blev dyrket efter økologiske retningslinjer i Årslev i både i 2010 og 2011 for at sikre sig det bedste udgangspunkt for at udvælge de mest lovende med hensyn til miljøvenlig dyrkningsværdi og råvarekvalitet.

Der blev i alt dyrket 11 gamle grønkålssorter: ’Lav kruset Harvester’, ’Lav kruset Indu’, ’Lav opretvoksende Lavo’, ’Halvhøj kruset Bona’, ’Halvhøj kruset Konserva’, ’Halvhøj ekstra moskruset Tiara’, ’Halvhøj kruset Hunderup’, ’Halvhøj ekstra moskruset Kurla’, ’Høj Amager Ama’, ’Høj Amager Sundby Torve’ og ’Høj Amager Toftø’. Alle blev sået ultimo april, plantet ud medio juni og høstet primo september.
Sorterne blev dyrket økologisk og vandet efter behov.
Råvarekvaliteten blev bedømt ved høst.

Resultater:
Der var stor forskel på sorternes udbytte og ikke mindst kvalitet og udseende. Generelt var der problemer med tipburn og gule spidser. Desuden er nogle af sorterne beregnet til maskinhøst, andre til håndhøst. De lave sorter med meget lav stok og en bladroset af lange brede blade blev tidligere hovedsageligt anvendt til maskinhøst til industrien.
Den moderne F1-sort ’Reflex’ var klart den mest ensartede sort, men der var flere af de gamle sorter, som uden tvivl kunne dyrkes igen. Følgende sorter anbefales:
’Halvhøj Kruset Bona’ (NGB 1831), ’Halvhøj Kruset Konserva’ (NGB 1832), ’Halvhøj Ekstra Moskruset Tiara’ (NGB 1833).

Andre forsøg
Sorten blev smagsbedømt (sensorisk profilering) i MaxVeg projektet, som løb i perioden 2010-2014, støttet af Det Strategiske Forskningsråd. I projektet undersøgte forskere, om der var smagsforskel på gamle, danske sorter og nyere, forædlede. Formålet var at udvikle nye værktøjer og strategier til at øge forbrugernes præference for og indtag af bitre og stærktsmagende rodfrugter og kåltyper med maksimalt indhold af de sunde forbindelser.

’Halvhøj Kruset Konserva' karakteriseres som en af de bitre og stærktsmagende grøntsager.

Læs mere på www.maxveg.dk.

Anvendelse

I mange husholdninger på landet spiste man grønkål hver dag: grønkålssuppe – gerne med byggryn - til hverdag og grønlangkål om søndagen.

Om grønlangkål skriver Bi Skaarup på historiskmad.dk: Beskrives (defineres) ofte i vor tid som kål, der er serveret i lange stykker, men udtrykket "lang" går snarere på jævningen. Brugen af dette ord i den betydning ses bl.a. i Carl Müllers Den Danske Huusmoder, København 1793, side 223 §. 25 Fyldt Kalve= eller Lammebryst…
"Når de ere møre, sies denne Suppe, som ikke maa være for lang…"

Man havde desuden en tro på, at kålen hjalp mod alskens sygdomme:
”Den klarer synet, giver kvinder brystmælk, renser deres blod og stimulerer fordøjelsen”.

Litteratur

Dyrkning af køkkenurter, på friland og under glas (1951) af Tønnes Bacher og Frode Sørensen (red). København: Emil Wienes.

Folk og flora: Dansk Etnobotanik af V.J. Brøndegaard (1987, 2. udg). Rosenkilde og Bagger. Kapitel om havekål.

Gamle danske sorter af grønkål (2011) af Gitte Kjeldsen Bjørn og Ulla Kidmose, Institut for Havebrugsproduktion, Forskergruppen for Vegetabilier, i Frugt & Grønt, bind 10 nr. 2, 2011 s. 74-75.

Havebrugsbotanik af Jensen og Jacobsen (1989). København, KVL.

Moderne kål: Det gamle, det nye, det rå og det søde af Louise Windfeldt (2010). Artikel på hjemmesiden Slow Food Copenhagen.

Stammeforsøg med grønkål 1968-70 (1971) af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. 1012. meddelelse, 73. årgang, 28. oktober 1971. Udgivet af Statens Planteavlsudvalg.

Opskrifter

Grønkålstatar m. lynsyltede skalotteløg og hyldebær
Af: Amalie Ørsted, kok og kogebogsforfatter
Ingredienser:
Skalotteløg
Grønkål
Hyldebær
Olie
Eddike

Skalotteløg skæres i tynde skiver og lægges i en syltelage bestående af ca. lige dele olie og eddike, en lille smule salt og sukker tilsættes for at opveje eddikens kraftige syre. Lad skalotteløgene trække i lagen i ca. en halv time. Grønkålsbladene skæres fri af stokken, skylles og hakkes meget fint. Løg, grønkål og en håndfuld kogte hyldebær (alternativt kan bruges ribs eller tørrede tranebær) blandes sammen. "Tataren" arrangeres på et stykke ristet brød med en lille klat persillemayo (hakket persille vendt i en mayonaise).

Få fat i frø

’Halvhøj Kruset Konserva’ findes som accession i NordGen, NGB 1832.

Frø kan bestilles fra NordGen til forsknings- og forædlingsformål hele året. I en begrænset periode om foråret kan også hobbydyrkere bestille fra NordGens hobbysortiment.
Læs mere her.